Tryghed ved bilkøb hos Arendt Hansen Automobiler
Hvordan er du stillet ved bilkøb?
Hvordan er du stillet, når du køber bil hos os?
Når du køber bil hos os som privatkunde, har du 2 års reklamationsret efter købeloven. Det skal være trygt at købe brugt bil – og skulle der opstå noget, tager vi selvfølgelig dialogen.
Hvad dækker reklamationsretten?
Reklamationsretten dækker fejl og mangler, som var til stede – eller havde deres årsag – da du fik bilen leveret.
En brugt bil er nu engang en brugt bil, så der bliver selvfølgelig også kigget på bilens alder, kilometerstand og pris. Man kan ikke forvente det samme af en bil, der har kørt 150.000 km, som af en fabriksny.
De første 12 måneder
Her gælder den såkaldte formodningsregel. Viser der sig en fejl, går man som udgangspunkt ud fra, at den var til stede ved levering, medmindre vi som forhandler kan sandsynliggøre andet.
Efter de første 12 måneder
Du har stadig reklamationsret i 2 år, men efter de første 12 måneder er det dig som køber, der skal kunne dokumentere, at fejlen eller årsagen til den var til stede, da bilen blev leveret.
Hvad så med garanti?
En garanti er ekstra tryghed oveni. Den kan dække mere end reklamationsretten, men den erstatter den ikke. Hos os kan du bl.a. tilvælge Fragus Bilgaranti.
Kort sagt: Vi følger købeloven – og vi tror nu også på, at man kommer længst med en ordentlig snak, hvis der skulle opstå noget.
Hvad siger vores kunder

"Vi har fået os en Skoda Enyaq, og hele forløbet var bare nemt og ligetil."
Martin var ærlig omkring alt ved bilen, og der var god tid til både fremvisning og en ordentlig prøvetur. Det er rart at handle et sted, hvor man ikke føler sig presset. Vi er superglade for bilen og kan varmt anbefale Arendt Hansen Automobiler.
— Lene & Thomas, Randers

"Købte en Audi Q4 e-tron hos Arendt Hansen Automobiler og har kun ros."
Der blev fulgt op på alle spørgsmål, og jeg fik en rigtig god gennemgang af bilen, inden jeg kørte derfra. Alt var i orden, og man mærker tydeligt, at de går op i at gøre tingene ordentligt. En tryg handel hele vejen igennem.
— Jonas, Kolding

"Efter lidt søgen fandt vi den helt rigtige Nissan Qashqai hos Martin og Julie."
God kommunikation, hurtige svar og en meget behagelig stemning. Bilen stod flot, og alt blev forklaret i et sprog, man kunne forstå. Vi følte os i gode hænder – både før, under og efter købet.
— Familien Madsen, Varde


